Virksomheder outsourcer speditionsopgaver

Dan Spedition er en ny speditionsvirksomhed i Padborg, der vil bygge sin forretning på, at flere og flere danske virksomheder ønsker at outsource deres speditionsopgaver.


Lastbiler skal have hjulene på vejen, og skibe skal have vand under kølen – gerne døgnet rundt og året rundt. Ventetid koster dyrt, og derfor er det vigtigt, at alle papirgange kører på skinner. Det er baggrunden for det nye selskab, Dan Spedition A/S, i Padborg.

”Vi er eksperter i tolddokumenter og kan sørge for, at landets virksomheder med import og eksport kan bruge deres kræfter på at udvikle deres forretning i stedet for hele tiden at holde sig ajour med, hvordan alverdens tolddokumenter udfyldes rigtigt,” siger Henrik Ragn, som er manden bag Dan Spedition.

Velfungerende logistik betyder alt
Han ved om nogen, hvad velfungerende logistik betyder for virksomheder. Gennem 30 år var han medejer og adm. direktør for Fleggaard koncernen, og siden 2009 har han været direktør i en anden speditionsvirksomhed. Dan Spedition har til huse på den bedste placering i hjertet af Danmarks toldcentrum, Toldbodvej 8 (L-bygningen) i Padborg.

”Uanset om en lastbil kører ind i Danmark eller ud af landet, så kommer den forbi L-bygningen, som ganske enkelt ikke kan ligge mere centralt. Ingen skal køre en omvej for at komme forbi Dan Spedition,” siger Henrik Ragn.

Outsourcer dokumenter
Han oplever, at flere og flere virksomheder netop ønsker at fokusere på forretningen og derfor outsourcer tolddokumenterne til eksterne eksperter.

Med hensyn til, hvad Dan Spedition kan tilbyde markedet, siger Henrik Ragn: ”Vi har automatiseret papirgangene i forbindelse med behandlingen af tolddokumenter. Når man kombinerer automatiseringen med markedets dygtigste medarbejdere, så bliver vores ydelser yderst effektive og konkurrencedygtige.”

Kunderne
Kunderne i Dan Spedition er mange forskellige typer virksomheder, der importerer eller eksporterer varer.

”Vi er også attraktive at samarbejde med for speditionsbranchen, som så kan bruge alle deres kræfter på transport og lager,” siger Henrik Ragn.

Det handler også om holdning
Udover de effektive papirgange fremhæver Henrik Ragn den holdning, som Dan Spedition er bygget på: ”Vi er meget bevidste om, at når kunderne kommer til os, så skylder vi dem at levere fejlfri dokumenter, fordi det er essentielt for forretningen, at tolddokumenterne ikke giver anledning til forsinkelser. Forsinkelse er spildt tid, som koster mange penge i form af ventende chauffører, piloter eller skibsfolk.”

De første kunder er i hus. ”Vi er lige startet, men kan klart mærke, at der er efterspørgsel efter den specialviden, vi kan tilbyde inden for tolddokumenter. Jeg er overbevist om, at der er masser af plads på markedet til en seriøs udbyder og specialist som Dan Spedition,” siger Henrik Ragn.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Henrik Ragn,
tlf.: 88 43 73 73,
mail: hra@danspedition.com 

Hvorfor vælge Dan Spedition?

10 grunde til at vælge Dan Spedition.

Forretningsgrundlag

Ordentlighed, ordholdenhed og gennemskuelighed er vigtige ord for os.

Tyske dokumenter

Lad Dan Spedition hjælpe dig med dine tyske tolddokumenter.